Bliv tryg og sikker på nettet og SoMe
Et læringsunivers om sociale spilleregler i den digitale verden målrettet unge med kognitive funktionsnedsættelser, deres forældre og fagpersoner på STU og bosteder
Træningsbanen
SoMe-spillet
workshop
online rådgivning
Digital dannelse til udsat gruppe på nettet
Sociale medier rummer vigtige fællesskaber for alle unge, men for nogle er det svært at begå sig. Med f.eks. autisme, ADHD, CP, udviklingshæmning eller hjerneskade er onlinelivet typisk ekstra kompliceret, fordi man har vanskeligt ved at aflæse sociale spilleregler, egne og andres følelser, grænser og behov.
Os Online øver unge med kognitive funktionsnedsættelser
i at være trygge og sikre på bl.a. Messenger, YouTube,
Snapchat, Instagram, Facebook, Tinder, Twitch og CS:GO.
Virkelighedsnære cases med konkrete dilemmaer
lægger op til diskussion og giver onlineerfaringer,
uden at det får konsekvenser for en selv eller andre.
Os Online er det eneste læringsmateriale om SoMe
målrettet unge med en kognitiv funktionsnedsættelse,
og det kan også bruges af grundskoleelever i udskolingen.
Der er materialer til både fagpersoner, forældre og unge selv.
Skaber rød tråd i hele den unges liv
Det digitale liv er med hele tiden både på job, i skolen, i fritiden og derhjemme, så unges oplevelser på nettet og sociale medier skal gribes flere steder. Derfor har Os Online materialer både til unge selv, deres forældre, STU og bosteder, og hvis alle parter bruger dem, får unge hjælp og mulighed for at tale med mange forskellige mennesker om deres digitale erfaringer:
Træningsbanen og undervisningsvejledningen
skaber diskussion i ungegrupper sammen med fagpersoner.
SoMe-spillet og Dialogguiden giver anledning til samtaler
på to-mands-hånd mellem unge og fagpersoner eller deres forældre. SoMe-spillet kan også bruges af unge alene.
SoMe-rådgivningen er tilgængelig i aftentimerne,
hvis unge savner hjælp til digitale udfordringer.